Højer Vandtårn blev opført i 1934.
Det 20 meter høje vandtårn er beliggende på et af de højeste punkter i byen ca. 5 m.o.h.
I starten af 2013 overtog Højer Lokalråd vandtårnet fra Tønder Vandforsyning, som ikke længere havde brug for det. Den 30. april samme år stiftedes Foreningen Højer Vandtårn, der som den eneste bød ind med et forslag, da lokalrådet udskrev en konkurrence om den fremtidige anvendelse af tårnet.
Højer Lokalråd har stået for renoverings- og ombygningsprojektet, der har kostet omkring to mio. kr. Penge, man har skaffet via Realdanias kampagne “Byggeriets Ildsjæle”, A.P. Møller Fonden, LAG-midler, SE Vækstpulje og Tønder Kommune.
I september 2015 var første del af arbejdet færdiggjort og tårnet blev overdraget til Foreningen Højer Vandtårn og indviet den 26. september.
I starten af Oktober blev foreningen godkendt
som partner af Nationalpark Vadehavet.
Idag kan man via en ny 34 m lang vindeltrappe gå fra bunden og op i den tidligere vandtank, hvorfra der nu er adgang til en udsigtsbalkon. Der er mulighed for at gå hele vejen rundt om tårnet. Der er således
mulighed for at nyde udsynet til landskabet og vadehavet med øerne Sild og Rømø i klart vejr, desuden er der blandt andet udsyn til otte kirketårne, heraf de to syd for landegrænsen.
På de næste to billeder ses murermestre brødrene Andreas og Christian Atzen i gang med at bygge Højer vandtårn i 1934
Murermester Andreas Atzen
Murermester Christian Atzen
Højer Vandtårn
Nørrevej 50
6280 Højer
Del denne side
Webmaster: Klaus Aalling